Projekbeskrivelse

Esben Lanthèn, Partner, Nordic Sustainability

Esben er stifter og partner i konsulentvirksomheden Nordic Sustainability, der leverer strategisk rådgivning indenfor bæredygtighed til kunder i den private og offentlige sektor. Herunder har Esben forfattet større analyser af sektorer og industriers rolle ift. FNs Verdensmål samt drevet strategisk udvikling indenfor samfundsansvar med større danske og internationale virksomheder.

Klima, miljø, eller FNs Verdensmål? Esben er en moderator med indgående forståelse for bæredygtighedsdagsordenen. Hans ekspertviden sikrer, at konferencer og workshops bliver ledt i den rigtige retning, hvor indholdet bliver gjort spiseligt uden at blive overfladisk.

Særligt fokus:

Bæredygtighedsdagsordenen kaster ofte meget tekniske eller politiske diskussioner af sig. I en tid hvor ansvarlighed og ”purpose” er højt på dagsordenen i alle lag af samfundet, er det vigtigt at kunne tage disse komplekse diskussioner på en måde, hvor målgruppen kan være med. Det kræver en dyb forståelse af indholdet at facilitere inddragende processer, hvor konklusionerne er forståelige, veldokumenterede og handlingsorienterede.

Du vil møde:

Esbens baggrund som strategisk rådgiver gør ham desuden i stand til at sætte sig ind i kundens behov med velovervejet involvering af interessenter – både dem som er enige, og dem som ikke er.

Kunder siger ofte om ham, at han tager sig tid til at forstå dem, har værktøjerne i orden og er i stand til at skabe en god stemning på dagen. Esben har erfaring fra flere end 100 konferencer og workshops i 10 forskellige lande, hvilket også gør ham i stand til at begå sig i internationale miljøer, hvor kulturel forståelse er vigtig.