Projekbeskrivelse

Esben Kjær er DR P1’s måske mest markante vært i programmet ”Bagklog”, hvor han med humor og skarphed dissekerer nyhedsugen. Men også med en lang fortid som vært på mere traditionelle programmer som P1 Orientering, P1 Debat og P1 Ugens Gæst.

Særlige interesser
Som tidligere erhvervsredaktør og før dét økonomisk journalist på Politiken forstår han samfundsøkonomi og erhvervslivets forhold. Som tidligere New York-korrespondent og senere international erhvervsreporter for Berlingske forstår han sig på internationale forhold – og med syv år i New York og ét år i Bruxelles kan han begå sig internationalt og på helt flydende engelsk. Og som tidligere fuldmægtig i Finansministeriet kender han den offentlige sektor indefra. Uddannet cand.scient.pol. og MA i journalistik.

Forfatter til ”Den nye karrierefar” om hvorfor forældreskab er det bedste, der kan ske for en mands karriere.

Han har skrevet bøgerne ”Min usynlige søn” og ”Døden – en overlevelsesguide” om sorg, der har gjort ham til en stemme i sorgdebatten med hundredvis af foredrag landet over bag sig.

 Du vil møde
En moderator, der tør styre – og gerne med humor og personlighed, hvis det ønskes – med en sikker hånd, men også med en veludviklet evne til at improvisere på stedet, hvis situationen kræver det. Han er altid velforberedt og vil meget gerne involveres i planlægningen af begivenheden for at sikre, at den ikke kun fungerer indholdsmæssigt, men også engagerer tilhørerne. Hans erfaring fra erhvervsliv, den offentlige sektor samt årene i udlandet sikrer indsigt, der rækker langt udover den journalistiske.

Udvalgte arrangementer, hvor Esben Kjær har været moderator for nylig:

  •  Det nationale sorgcenters årlige sorgkonference
  • Sammenslutningen for boformer for hjemløses årskonference
  • Ældresagens konference om seniorers potentiale på arbejdsmarkedet
  • Folkemødet: PFA-debat om fremtidens ældrepleje; Landsforeningen Vi Har Mistet Et Barns debat om sorg,

Esben Kjær var moderator for Det Nationale Sorgcenters årlige Sorgkonference med 300 deltagere. Esben har igennem hele processen været meget engageret og bidraget med virkelig gode forslag, for eksempel at gøre konferencen mere levende, med korte film imellem oplæg, og forslag om at aktivere deltagerne via et elektronisk spørgsmålssystem. Konferencen blev en stor succes, og netop disse to elementer er evalueret som medårsag til et vellykket arrangement.

Esben Kjær er utrolig levende som moderator og med en god portion humor får han både deltagere og oplægsholdere involveret og aktive. Han er velforberedt i forhold til de forskellige oplægsholderes baggrund og emne. Derudover er han oprigtig i sin tilgang, og viger ikke tilbage for at spørge lidt dybere, hvis svaret ikke umiddelbart er fyldestgørende.

Birgitte Grube, Chefkonsulent for Kompetencecentret, Det Nationale sorgcenter.

“Esben Kjær har med stor succes faciliteret Danish Business Trave Association’s årskonference, som havde ca 200 deltagere som alle havde en tilknytning til rejsebranchen. Esben arbejder med stor seriøsitet og målrettet både i sin forberedelse og levering af opgaven.Med en kombination af humor og skarphed sikrede han en rigtig god dag og jeg kan varmt anbefale ham som facilitator.”

Anne Grete Lindberg, , Sekretariatschef Danish Business Travel Association

Jeg oplevede Esben Kjær som en helhedstænkende person. Han involverede sig i emnet og skabte et stort engagement på konferencen.Han udviste stort overskud, overblik og stram styring. Med plads til eftertanker og en positiv afsmitning på hele konferencen.

Bent Mathiasen, Seniorkonsulent Ældre Sagen