Project Description

Emil Thorups karriere startede som Casper Christensens personlige assistent. I årene efter var han medvært på Tv2 programmet ”Aloha” med selvsamme person. De seneste år har man set ham på programmer som f.eks. ”Smerteeksperimentet” og ”Live fra Tarmen”. Udover tv værtsrollen har Emil Thorup også en arkitektdrøm som allerede startede da han var 6 år gammel. Drømmen er blevet udlevet ved blandt andet at stifte arkitekt- og entreprenørvirksomheden ET Hus Aps.

Emil Thorup er som mange vil definere det selvlært. Han har uddannet sig uden hjælp fra forskellige uddannelsesmuligheder, og derfor betyder brandet Emil Thorup, multitalentet og arbejdsgiveren meget mere for ham end en uddannelse.

Emil Thorup har med sin virksomhed, tv deltagelser og moderatorjobs mange bolde i luften. Derfor er planlægning rigtig vigtigt for ham. En ting som går godt i spænd med Moderator.dks motto >>den bedste forberedelse<<.

 

Særlige interesser

Udover entreprenørskab og arkitektur som er en stor del af personen Emil Thorup. Så ligger Emils spidskompetencer og store interesser indenfor politiske debatter og ungdomsdebatter.

 

 

Du vil møde…

En moderator, der planlægger alt ned til mindste detalje, men også en moderator som kan guide både panel og publikum igennem på en underholdende men stadig fast måde. Emil Thorup har kompetencer til at udføre jobbet som moderator både på dansk og engelsk.

Han har en fantastisk evne til at skabe en god tone og god stemning panel og publikum imellem, uden at han lader emnet falde til jorden.