Project Description

Tue Blædel og Tony Scott er kendt fra de populære radioprogrammer ’Pressen på P3´og senest ´Tue og Tony på P3´, hvor de har en halv million lyttere på daglig basis.  Både Tue og Tony har masser af erfaring inden for moderering af debatter, afholdelse af events og det at stå på en scene. Derudover prøver de begge to at formidle information på en sådan måde, at lyttere eller tilskuere får lyst til at følge med og ikke mindst deltage i debatten.
Igennem deres sendetid beskæftiger de sig med aktuelle og politiske emner, og de har interviewet mange relevante personligheder, lige fra Anders Fogh til Stig Grenov. Deres program har vundet flere priser for deres skarpe og underholdende måde at formidle nyheder og aktualitet.
Tue Blædel er uddannet journalist og har været ansat hos både P4 og P1, inden han startede som radiovært ved P3. Tony Scott har blandt andet været radiovært på Universitetsradioen og ’Det elektriske barometer’, inden karrieren bragte ham til P3.

Deres beskæftigelse gør dem yderst kvalificerede til at holde styr på politikere og meningsdannere og samtidig sørge for at budskabet bliver leveret på en afslappet og underholdende måde.