Project Description

Nynne Bjerre Christensen er journalist, uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1999, med en MA i European Studies fra King’s College London i 2003. Hun har arbejdet som freelancer i en årrække for blandt andet Månedsbladet PRESS, Europa Kommissionen og Berlingske Tidende, sideløbende med reportagerejser til konflikt- og post-konfliktområder som Libanon, Sri Lanka og den kurdiske del af Tyrkiet. Hun har på tre ekspeditioner til Nordøstgrønland forsøgt at finde den forsvundne polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen, indtil videre uden held. Hun er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub i Nyhavn.

I 12 år – fra 2005 til 2017 – har hun været vært på DR2 nyhedsmagasin Deadline 2230. Det har gjort hende til en særdeles dreven ordstyrer og moderator. Desuden har hun i over ti år modereret konferencer på dansk og engelsk.

Du vil møde: En stærk generalist, der hurtigt kan sætte sig ind i kompliceret stof. Godt overblik, og en evne til at sadle om, hvis situationen kræver det. En god rådgiver i alle faser af konferencen.

 

Udvalgte arrangementer, hvor Nynne Bjerre Christensen har været moderator for nylig:

  • KL Kommunaløkonomisk Forum, januar 2017
  • Europa Kommissionens borgerdialogmøder med kommissærerne: Valdis Dombrowski, Marianne Thyssen og Margrethe Vestager, januar/februar 2017
  • Realdania, Ejerboligforum, januar 2017
  • Økonomidirektørforeningens Årsmøde, november 2016
  • KL JobCamp, november 2016
  • Lægedage, Bella Center, november 2016