Project Description

Mikkel Frey Damgaard er vært på DR2, hvor han laver DR2Dagen, Deadline og dokumentarformater. Ligeledes har han lavet en række eksperimenterende TV-programmer til DR2 og DR3, hvor legen med mediet og fortællingen har været i centrum. Blandt andet ”Duellen” som vandt ” Highly commended “ på The AIB’s i London i 2013. Mikkel Frey er meget bredt funderet. Udover interesse for politik og litteratur har han suppleret sin uddannelse med studier i kunsthistorie ved Københavns universitet. Før Mikkel Frey begyndte på DR var han i tre år tilrettelægger på Operation X, hvor han udmærkede sig med programmer som blev nomineret til Cavlingprisen, foreningen For Undersøgende journalistiks TV-pris samt Billed Bladets TV-guld. Kompetencerne som tilrettelægger og fortæller er særdeles brugbare, når der skal strikkes et program sammen til en konference.

Arrangementer hvor Mikkel Frey Damgaard har været ordstyrer

  • Debatrække på Betty Nansen teateret om etik, moral og demokrati i forbindelse med opsætningen af teaterstykket ”De overlevende”, 2015
  • Debatkonference om Københavns Kommunes nye sundhedspolitik, 2014
  • Virksomheds konference med undervisningsministeren om at skabe praktikpladser, 2014
  • Innovationskonference hos tænketanken DEA sammen med DI,2014
  • Konference om Intellectual Property Rights Attention Design, advokatfirmaet Rønne & Lundgren og patentagenterne Inspicos