Project Description

Har været international journalist, korrespondent, redaktør, analytiker og kommentator i 30 år.
Siden 2001 international redaktør og assisterende chefredaktør på Dagbladet Politiken og en af landets mest brugte radio- og tv-kommentatorer i internationale spørgsmål. Optræder desuden jævnligt i Presselogen på TV2 News som en af landets fremmeste mediechefer.
Som ansvarlig for Politikens tillæg International Økonomi og fast deltager ved World Economic Forum i Davos stigende fokus på den fjerde industrielle revolution (robotter, freelancearbejdsmarkedet, kunstig intelligens, 3D print og big data).
Tidligere chefredaktør og udlandsredaktør på Information og før det udlandsredaktør og korrespondent i bl.a. Moskva for Politiken.
Uddannet cand.polit og har desuden været igennem flere internationale forløb som ordstyrer ved Aspen Institute.
Er en af landets mest erfarne ordstyrere med opgaver i både Danmark og udlandet, bl.a. ved et stort anlagt møde med Frankrigs daværende udenrigsminister Laurent Fabius i Paris op til det historiske klimatopmøde i 2015. Arbejder gerne internationalt og gerne med store virksomheder og organisationer.
Har skrevet og bidraget til flere bøger om bl.a. religion, herunder bøgerne Grænser for Gud og Islam i Danmark (begge Gyldendal).

Særligt fokus
Michael Jarlner er meget aktiv i udenrigspolitiske debatter og i debatter om ny teknologi.
Derudover har han i mange år beskæftiget sig med – og skrevet bøget om – det multikulturelle samfund.

Du vil møde
En velforberedt ordstyrer, der er vant til at arbejde med toppolitikere, eksperter og topdirektører, og som både kan lide at udfordre og bruge sin humor til at skabe en god stemning.

Han er skarp, undersøgende og underholdende og kan desuden lide at inddrage publikum, når det passer ind i arrangementet.

Efter et møde i 2016 med en af folkene bag House of Cards skrev USAs kulturattaché i Danmark, Gavin Sundwall, om Michael Jarlner som ordstyrer: “Captivating, entertaining, and ‎witty, Michael Jarlner excels at moderating events that broaden the understanding of all who participate. In my 20 years of experience, I have seen few match Michael’s ability at drawing the best from speakers and audiences, heightening the significance of sessions by leaving attendees with the impression they personally took part in a stimulating conversation finely tailored to their individual interests.”

Udvalgte arrangementer, hvor Michael Jarlner har deltaget som moderator/panelist for nylig

  • Udenrigsministeriet: Konference om ministeriets digitale omstilling og udfordringer, herunder tanker om en ny dansk tech-ambassadør.
  • Vært: Udenrigsminister Anders Samuelsen og departementschef Ulrik Vestergaard. 2017.
  • Borups Højskole med Storbritanniens Europaminister David Lidington. Arr: Den britiske ambassade. 2016
  • Politiken: Det amerikanske præsidentvalg med bl.a. professor Niels Bjerre-Poulsen og skuespilleren Birgitte Hjort Sørensen. 2016
  • Pre-klimatopmøde i Den Gamle Børs
  • Paris: Moderator for Frankrigs udenrigsminister Laurent Fabius, Michelin-topchefen Jean-Dominique Senard, Perus miljøminister Manuel Pulgar-Vidal og FN’s klimaansvarlige Janos Pasztor. Arrangør: Convergences/den franske regering, 2015·
  • Tysklands valg med forfatteren Lise Nørgaard, erhvervsmanden Asger Aamund, satirikeren Torben Steno, politikerne Søren Pind og Jeppe Koefoed m.fl. Københavns Universitet, 2013
  • ‘Show me the Money’ med Wolfgang Schäuble, Tysklands finansminister, og Margrethe Vestager, Danmarks økonomi- og indenrigsminister. Københavns Universitet 2012
  • Copenhagen Business School: CNN-paneldebat med CNN-stjernen Richard Quest, 2012.
  • Københavns Universitet: Statsminister Helle Thorning Schmidt og EU-kommisionsformadn José Manuel Barrosso, 2012
  • En verdensborger kommer til København: FN’s generalsekretær Ban ki Moon, Politikens Hus 2009

Michael Jarlner satte en perfekt ramme for sessionen med den eksilerede tyrkiske journalist, forfatter og tidligere chefredaktør for Cumhuriet, Can Dündar. Han udviste et imponerende kendskab til situationen i Tyrkiet,  og skabte god plads til at vores gæst kunne fortælle både om hans egen gribende historie og om den politiske situation i Tyrkiet samt mellem EU og Tyrkiet. Sessionen blev medrivende og oplysende – både faktuelt, politisk og med en dybde der gør, at man mærker at man har med et ægte menneske at gøre. Det var i høj grad Michael’s fortjeneste igennem hans overblik og spørgeteknik, men også i den måde han tog både Dündar’s svar og interaktionen med publikum i salen med i et smukt sammenflettet hele.

Ole Hoff-Lund, Redaktør og pressechef (Editor and Head of Press) AMNESTY INTERNATIONAL
Captivating, entertaining, and ‎witty, Michael Jarlner excels at moderating events that broaden the understanding of all who participate. In my 20 years of experience, I have seen few match Michael’s ability at drawing the best from speakers and audiences, heightening the significance of sessions by leaving attendees with the impression they personally took part in a stimulating conversation finely tailored to their individual interests.

 

Gavin Sundwall, Foreign Service Officer at U.S.Department of State

Michael Jarlner er en moderator i særklasse på alle parametre. Vi brugte ham i en debat med titlen: Er nationalstaten nødvendig eller no good?

Mads Rykind-Eriksen, Forstander Rødding Højskole