Project Description

Martin Breum været journalist i mere end 25 år – bl.a. som politisk reporter på Christiansborg for Information og DR, korrespondent i Afrika, vicedirektør i International Media Support og fra 2001-2013 som vært på tv-programmerne DEADLINE og DR2-Udland. Martin Breum er nu forfatter, kursusleder, foredragsholder og moderator på fuld tid. Han har i mere end 15 år fungeret som moderator på konferencer, symposier, høringer og andre arrangementer for private og offentlige virksomheder.

Martin Breum er en af de mest erfarne ordstyrere i Danmark. Hans flydende engelsk og brede internationale erfaring sikrer præcis håndtering også af større engelsksprogede arrangementer.

Særligt fokus
Martin Breum har i de seneste år markeret sig som en af landets skarpeste iagttagere af udviklingen i Arktis og i det danske rigsfællesskab. Han har skrevet flere bøger om Arktis og stod i 2016 sammen med Jakob Gottschau bag tv-dokumentarserien ”Rigsfællesskabets Historie” til DR, KNR og KVF.

Du vil møde
En yderst velforberedt moderator, der altid giver kvalificeret med- og modspil til deltagerne i debatten. Martin Breum deltager gerne i både forberedelse og afvikling, så dit arrangement får maksimalt effekt. Ofte vil det være nyttigt at involvere Martin Breum tidligt i planlægningen.

Udvalgte arrangementer, hvor Martin Breum har været moderator for nylig

  • Folketinget: Præsidiets lukkede konference om folketingets arbejdsformer, 2017
  • Kulturledelse i samspillet mellem stat og kommune, Slots- og kulturstyrelsen, 2017
  • Sea mammals – a resource, Arctic Circle, Reykjavik, 2016
  • Nordiske Nætter, Folkeuniversitetet, Moesgård Museum, 2016
  • Personlig medicin, LIF og Danske Regioner, 2016
  • Flere år på arbejdsmarkedet, Konference LO 2016
  • Uddannelsesindsatser for voksne flygtninge, Styrelsen for Forskning og innovation 2016
  • Polarforskningskonferencen, DTU 2016
  • Konference om eksport af bæredygtige byløsninger, Realdania, 2016

The moderator was excellent. He was good at spotting inconsistencies, hitting the spot right away and he was very entertaining and keeping a good pace. Well done.

Deltager , på Innova 2012

Du virkede rigtig godt fagligt forberedt, og udviste stor forståelse for vores system, mission her i verden og de udfordringer vi stadig har i forhold til markedet. En alt i alt super professionel og samtidig veloplagt styring af dagen, der klart var med til at give det hele et løft.

Ann Christiansen, Projekt- og kursusleder Green Building Council