Project Description

Lene Johansen er bedst kendt som studievært på DR – bl.a. mange år på TV-Avisen og Deadline – senest på det globale magasin DR2 Dagen sammen med Jakob Illeborg.

Hun er uddannet journalist med flere end tyve års erfaring fra radio, tv og den skrevne presse – både aviser og magasiner. Lene Johansen skriver desuden bøger, holder foredrag, underviser og står bag to interviewserier: ‘Modige Kvinder’ fra 2008 om kvinder forskellige steder i verden, der risikerer deres eget liv for en større sag. Og ‘Europæiske Divaer’ 2014 med europæiske skuespillerinder over 60.

Desuden er Lene Johansen tilknyttet som censor på Danmarks Journalist Højskole, har erfaring fra bestyrelsesarbejde for den humanitære organisation PLAN og er medlem af Kirkens Korshærs advisory-board.

Særligt fokus
På det social- og sundhedspoltiske felt bliver Lene Johansen ofte brugt som moderator. Lene Johansen kan også medvirke til selve opbygningen og planlægningen af arrangementerne, så emnerne belyses bedst muligt.

Du vil møde
En moderator med stor erfaring ved både større og mindre arrangementer. Ud over præsentation består Lene Johansens opgave ved arrangementerne i interviews og afdækkende debatter, hvor Lene Johansens håndtering er karakteriseret som en ‘jernhånd i en fløjlshandske’.

Udvalgte arrangementer, hvor Lene Johansen har været moderator for nylig

  • LC konference lærernes arbejdstid i forhold til OK18, 2017
  • Konference: Byen på hjul Bicycle Innovation Lab 2017
  • Social og Sundhedspolitisk forum, KL 2017
  • Plejehjemskonference, Ældre Sagen 2016
  • VUC Årsmøde, 2016
  • KL’s Social- og Sundhedspolitisk Forum 2016

Lene Johansen var engageret, nysgerrig og meget hjælpsom i hele forløbet – både i planlægningen og i løbet af dagen. Vi havde en fin og afslappet dialog, hvor Lene bidrog med gode input og råd, og lyttede til vores ønsker og behov. Det var meget vigtigt for os, at moderator var engageret og interesseret af emnet for konferencen og det viste Lene Johansen i høj grad.

 

Anna Wilroth, Ansvarlig for området plejehjem.