Project Description

Christian Schou er uddannet journalist og har i mere end 25 år beskæftiget sig med formidling af politik og samfundsdebatten som reporter/vært i radio og tv. Senest som vært på P1 Debat. I dag er han forstander på Højskolen Marielyst på Falster. Som debatvært i radioen er han kendt for stor paratviden, lune og skarphed – og formår altid at få plads til de vigtige nuancer i en debat, også når det går hårdt for sig. Egenskaber, der også kendetegner ham som moderator.
Han leverer altid en sikker præstation, hvad enten det drejer sig om at styre en skarp debat, binde en konference sammen med vid og præcision eller det drejer sig om at få forsamlingen til at generere ideer/løsninger i fællesskab. Og det sker altid i en god tone, og hvor ingen føler sig overset.

Han har blandt andet været ordstyrer/konferencier/moderator for

  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, konference om flygtninge på arbejdsmarkedet, 2016
  • Dansk Byggeri, årsmøde 2016
  • Forsikring og Pension, debat under Folkemødet 2016
  • Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, div. konferencer, 2014, 2015 og 2016
  • Vejforum, årsmøde, 2015
  • Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, årsmøder 2014 og 2015
  • Campingrådet, årsmøde 2015
  • KMD, innovationsdag 2015

Vi var meget tilfredse med Christian Schou, der med stor professionalisme og forståelse for konferencens politiske kompleksitet styrede dagen sikkert igennem. Det gav tryghed som arrangør at se, at han var topforberedt og selv var opmærksom på mange detaljer på dagen.

 

Birte Dreyer Kristensen, Specialkonsulent Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering